Tegn Professor Adelart dag

Tegn Professoren Svend

Det følgende gir nok kun mening for dem der kendte Bruno.

Oliver og mig har besluttet at Bruno’s fødselsdag den 10. maj skal være vores officielle “Tegn Professor Adelart dag” så vi ikke glemmer at tegne ham. Det kunne selvfølgelig være endnu sjovere hvis der var flere der var med på ideen, så vi har delt den med mange af Bruno’s venner. Vi håber der er flere der har hygget sig med at tegne i dag.

Fik du ikke tegnet professoren i dag gør det ikke noget, for man kan jo altid tegne. Om du synes du kan tegne eller ej gør heller ingen forskel, det handler bare om at ha’ det sjovt. Fedt hvis du vil dele dig tegning, men lige så fint hvis du beholder den for dig selv. Glem ikke at give tegnigen en fantastisk titel !

Vi har hygget os med tegningerne i dag. Jeg tegnede min med med en Pentel Pocket Brush, men kun sort passede ikke rigtig til Professoren, så vandfarverne kom også frem – samt alt andet inden for rækkevidde der kunne tegne.

Tegningen hedder “Efter et år som kopimaskinesælger beslutter Professor Adelart Antoni at det atter er tid til at drage på nye eventyr og påbegynder konstruktionen af et passende transportmiddel”

På Oliver’s tegning har professoren fået bygget sin nye maskine og den er mere en blot et transportmiddel. Den kan bl.a. vaske andre flyvende maskiner i luften – og det blir’ de glade for. Det er vist også første gang en af Professoren’s maskiner har været bevæbnet, men kanonen skyder kun med sæbebobler. Oliver arbejder stadig på titlen.

Granny aka farmor var også med på en tegning.

Hvis der skulle dukke flere tegninger op opdaterer jeg galleriet.

God tegnelyst

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *