Linoleumstryk med knægten

Fik desværre ikke tegnet ret megt i december, men jeg fik da lavet et par linoleumstryk mens knægten lavede hans, nu traditionelle, linoleumstryk som julegaver. I år fik han faktisk lavet 2, begge i et oplag på 20, så der er rigeligt til gaver i løbet af det næste år.

Jeg fik også lavet 2 trykt. Det var jo oplagt at lave julekort. Belært af årtiers erfaring overstiger mine julekorts intentioner oftest virkeligheden, så jeg valgte at lave et kort der kan bruges til alle lejlighedder. Brugte en af mine tegninger fra i sommers som udgangspunkt.

Jeg havde også en plade liggende, jeg skar sidste år for at holde knægten selskab, men aldrig havde fået trykt. Når der nu var gang i den røde trykfarve var det jo oplaget også at trykke nogle af dem. Konen mente dog ikke dé var passende som julekort…

Nuvel, fik ikke sendt nogen julekort, men mon ikke de også kan bruges til nytårshilsner.

Bogpresse selfie

Jeg fandt en fatastisk gammel bogpresse som er helt perfekt til linoleumstryk. Den skulle testes med det samme, så jeg skar den en selfie. Hvor er den fed at arbejde med, det går ca. 5 gange så hurtigt som at bruge en ske til at presse trykkene med – og så er det ret god fornemmelse at arbejde med et stykke værktøj der er over 100 år gammelt og stadig fungere perfekt. Når der en dag bliver tid skal sølv malingen af og den skal males sort, så er den klar til endnu 100 års aktiv tjeneste i stil.

Book press & print

Book press print

Da jeg søgte på nettet for at finde ud af hvor og hvornår bogpressen var lavet, fandt jeg en der havde været solgt på ebay i perfekt stand med original maling og til en mindre formue. Imponerende hvor meget nogen har ville betale for den som en som pyntegenstand. Min mangler en kugle og trænger til en ny gang maling, men jeg ville ikke bytte med den perfekte udgave. Min skal bruges, ikke stå til pynt. Og til kr. 200 og 1,5 times kørsel må det siges at være en noget mere fair pris.

Going old school; Linoleumstryk

Jeg trængte til at prøve noget nyt og havde lige set et par fede linoleumstryk så hvorfor ikke prøve det.

Jeg har aldrig prøvet det før. Kan huske at jeg engang i skolen fik udlevet en linoleums plade af en entusiatisk lærer, men jeg tror aldrig jeg fik lavet et eneste snit i den. Brugte en aften på et par tutorials og youtube eksempler og så ellers en tur i Aart de Vos i Aarhus efter linoleum, knive og tryksværte (af en eller mærkelig grund er der vist ingen der sælger linoleum i København?!?). Mange af de eksempler jeg har fundet online hvor der var brugt vandbaseret tryksværte har efter min mening meget dårlig dækning (læs: ligner kartoffel tryk) så jeg valgte den oliebaseret trykfarve Caligo Safe Wash.

Motivet er min søn og jeg havde oprindeligt en ide om at lave den som stencil og bruge spray maling, men tror faktisk det her var en bedre ide.

Er godt tilfreds med resultatet for et første forsøg. Lavede 20 print og kasserede de 10 af dem. Trykfarven var let at arbejde med og rengøringen, som jeg ellers havde frygtet, tog kun et par minutter; Smør det hele ind i et tykt lag sæbe, under vandhanen, tør det af og færdig! Jeg var blevet advaret om at tørretiden var lang men 3-4 dage havde jeg godt nok ikke forventet… De nåede lige at tørre den 23. om aftenen, så et par af dem røg i rammer og under juletræet.

Det var skægt. Skal helt sikkert prøves igen.

lino wip 1

lino wip 2

Oliver framed

Update: Nu sælger Tutein & Koch linoleum i København