Sktchy30 tegninger i april

Mine daglige tegninger i April har alle sammen været en det af Sktchy’s #sktchy30 udfordring. Det har været rigtig spændende og endnu en måned med daglige portrættegninger har helt sikkert hjulpet mig videre. Alle tegningerne er lavet i en 19x19cm Seawhite of Brighton skitsebog. Papiret er lavet til alle mediums og jeg har brugt stort set det hele (incl. spraymaling). Jeg er også endelig kommet igang med at eksperimentere med blæk men en gang vand ovenpå.

One Week 100 People 2017 – Færdig !

Fordi jeg er rigtig langsom til at tegne – og fordi det lyder rigtigt sjovt – er jeg hoppet med på Marc Taro Holmes /Liz Steel #OneWeek100People2017 tegne udfordring. Ideen er simpel; tegn 100 mennesker på 5 dage. Det lyder mere eller mindre umuligt, men jeg prøver alligevel.

Dag 1:

Phew, så er de første 18 klar. Jeg havde en meget fin plan om hvordan jeg skulle tegne dem; af 3 omgang, meget løst / ubrudt linje, skygger former osv. Planen var at tegne dem på 4 minutter, men jeg har stadig problemer med at få dem under 10 minutter. Min hjerne bliver ved med at ville tegne kontur linjer. Hvis jeg ikke får farten lidt op så blir det svært at nå de 100.

Dag 2:

Jeg blev lidt hurtigere på de 3 sidestep ark hvor jeg kun brugte stiftblyant og en super fin Preppy fyldepen. Det skal der eksperimenteres mere med i morgen. Jeg er dog stadig meget langt fra mit mål på 4 minutter pr. person. Jeg er ret glad for den med de 3 hatte damer.

Dag 3:

59 tegnet. Over halvvejs! Det går bedre med under tegningerne i blyant, måske skal jeg bare lave tegningerne i blyant i morgen. Det bliver sværere at finde billeder på Sktchy – 100 er godt nok mange…

Dag 4:

81 tegnet. Pakken med Promarkers fra Letraset’s ophørsudsalg ankom i dag, så jeg glemte alt om kun at tegne med blyant. Lidt i panik, skal have fundet 16 Sktchy billeder til at tegne efter imorgen. Min kø er næsten tom, har kun 3 ud af de 19 klar…

Dag 5:

Jeg klarede det – fik tegnet 100 personer på 5 dage. Huset ligner en slagmark og både min in-box og vasketøjskurven er overfyldte, men det må vente til imorgen for nu har jeg vist fortjent den kolde øl der står i køleskabet. For at spare tid i dag undlod jeg skraveringer og farve på en del af tegningerne og fjernede heller ikke undertegningen i blyant. De sidste 3 tegninger er de samme som de 3 første for at se forandringen. Jeg er blevet lidt hurtigere og de er også blevet mere nøjagtige. Det gik dog helt galt på figuren i baggrunden fordi jeg blev stresset af at forsøge at slå stopuret. Hun endte med at have et ansigt som en smiley – prøvede at fixe det med en post-it 🙂

Daglige tegninger – nu med ansigter!

Har stadig gang i mine daglige tegninger og det lykkedes at lave en tegning hver dag i januar. Jeg har endelig samlet mod nok til at begynde at tegne ansigter. Varmede op med et par tegneserie ansigter og begyndte så at tegne efter fotos. Bortset fra den første tegning og 4 tegnet efter nogle Andy Warhol polaroids er de alle tegnet efter fotos fra Sktchy app’en. Hvis du leder efter fotos at tegne efter/inspiration – eller gerne vil have andre tegner dig – er app’en helt fantastisk. Den virker meget ala Instagram; nogle uploader billeder for at blive tegnet, andre tegninger – eller begge. Der er link mellem referencefoto og tegning, swipe til højre for at se billedet der er tegnet efter. (sktchy: @Svend Soenderby)

Jeg gav også mig selv en udfordring; tegn et ansigt hver dag i februar. Jeg fandt endda på det geniale navn/tag #FebruaryFaces, kun for finde ud af at jeg lang fra var den første til at få den geniale ide. Jo flere jo bedre 🙂 Nu har jeg allerede hver dag i ca. en måned tegnet et ansigt og det har virkelig hjulpet. Forhåbentlig har jeg 28 tegninger af ansigter at vise frem efter februar.

InkTober 2016 – Færdig

inktober2016-header-w3

InkTober er færdig for i år, 31 tegninger på 31 dage. Faktisk har jeg nok tegnet over 100 tegninger, for der har været godt gang i blyant og viskelæder inden jeg kom igang med blæk og tusch, så de fleste tegningen er reelt blevet tegnet flere gange.
Måske burde jeg hænge mit viskelæder op i et at de træer ungerne hænger deres sutter i, når de siger farvel til sutten. Hvis jeg begyndte at tegne direkte i blæk, burde jeg kunne nå at lave 3 gange så mange tegninger på den samme tid. Flere tegneinger = mere fart på projektet med at lære at tegne, men jeg vil næppe være særligt tilfreds med resultatet i begyndelsen.

Her er alle tegningerne for InkTober 2016:

InkTober 2016 – del 2.

Inkler Fish

Hænger stadig i med de daglige tegninger. Min søn brokker sig tit over at jeg kun tegner ting jeg ser og for lidt efter fantasien, så her er en inkler fish, en inklefant og en knæk cancer ninja specielt til ham. Slangen fra Aalborg Zoo var han også ret glad for. Han har fortalt mig (3 gange) hvilken slange det var, men jeg har desværre glemt det igen.

Der er røget en del blæk gennem mine Lamy fyldepenne til tegningerne. Jeg har også fået prøvet Preppy fyldepenene fra Platinum. De er helt sikkert ikke lige så gode som Lamy’s Safari penne, men til £2,33 er det en fantastisk fyldepen, som helt sikkert finder sin plads blandt tegnegrejet. Er især glad for at have den ekstra fine, som er tyndere end Lamy’s tyndeste nib.