Marts tegninger – det går fremad

Et par af tegningerne tog jeg mig ekstra tid til. Uden de mange daglige tegninger ville jeg helt sikker ikke være nået så langt.

Jeg har aldrig tegnet så meget som jeg har gjort den sidste måned. Ud over de 100 mennesker på en ugen har jeg holdt fast i de daglige tegeninger. Nogle dage er jeg også begyndt at øve mig på croquis så jeg kan få nogle kroppe under de hoveder jeg tegner. Indtil videre kun efter video fra bla. Croquis-cafe. De har nogle rigtig gode film med 10 tegninger på 20 minutter. De er også geniale når det har været en lang dag og jeg ikke har fået tegnet endnu, så starter jeg bare en af dem og ved at jeg er færdig om 20 minutter. Jeg har allerede fyldt en pæn stak A2 ark med hurtige skitser. Rigtig god øvelse men ikke så spændende at se på at jeg poster dem.

Jeg har i dag fyldt den sidste side i min skitsebog. Glæder mig til at komme igang med den nye skitsebog som skulle kunne tåle lidt mere væske. Så kan jeg forhåbentlig få mere gang i både akvarelfarver og ink wash. Håber den er god, for med 95 ark har jeg den i lang tid – selv med en daglig tegning.

Sktchy laver en tegne udfordring i April hvor de sender en daglig opgave. Den er jeg selvfølgelig hoppet med på, så skal jeg ikke spekulere på hvad jeg mon skal tegne hele måneden 😉

Daglige tegninger – nu med ansigter!

Har stadig gang i mine daglige tegninger og det lykkedes at lave en tegning hver dag i januar. Jeg har endelig samlet mod nok til at begynde at tegne ansigter. Varmede op med et par tegneserie ansigter og begyndte så at tegne efter fotos. Bortset fra den første tegning og 4 tegnet efter nogle Andy Warhol polaroids er de alle tegnet efter fotos fra Sktchy app’en. Hvis du leder efter fotos at tegne efter/inspiration – eller gerne vil have andre tegner dig – er app’en helt fantastisk. Den virker meget ala Instagram; nogle uploader billeder for at blive tegnet, andre tegninger – eller begge. Der er link mellem referencefoto og tegning, swipe til højre for at se billedet der er tegnet efter. (sktchy: @Svend Soenderby)

Jeg gav også mig selv en udfordring; tegn et ansigt hver dag i februar. Jeg fandt endda på det geniale navn/tag #FebruaryFaces, kun for finde ud af at jeg lang fra var den første til at få den geniale ide. Jo flere jo bedre 🙂 Nu har jeg allerede hver dag i ca. en måned tegnet et ansigt og det har virkelig hjulpet. Forhåbentlig har jeg 28 tegninger af ansigter at vise frem efter februar.

Sommer tegninger

dailydrawing-summer16-26
Anna Anchers (lille) hus i Skagen

Det lykkedes at holde gang i de daglige tegninger hele sommeren – eller rettere 7 tegninger om ugen, der var en del dage hvor jeg måtte lave flere tegninger fordi jeg var kommet bagud. Intet tema, bare en underlig samling tegninger af hvad der nu lige faldt mig ind.

Næsten alle tegningerne er lavet i en meget billig skitsebog som overhovedet ikke kan bruges til akvarelfarver. Nogle af “urban sketching” tegningerne kunne virkelig have brugt en gang farver. Jeg må på jagt efter nogle skitsebøger med glat hvidt papir der kan bruges til både blæk, blyant og akvarelfarver.

Ferie tegninger fra Lisabon

lisboa-header
I år gik sommerferien til Lisabon hvor jeg havde planlagt at eksperimentere med akvarelfarverne og uban sketching. Jeg havde endda købt en akvarelskitsebog og tilføjet 2 farver til mit akvarelsæt.

Der er stadig ingen farver i min nye skitsebog, men jeg fik da lavet daglige blæk/tusch tegninger i en billig 21×21 skitsebog jeg normalt bruger til doodles og tegne øvelser. Jeg lavede også nogle enkelte blyant skitser i en lille bitte skitsebog jeg fik i en “goody bag” til en fest arrangeret af min 4 årige niece. Jeg fik faktisk kun lavet én enkelt lille akvarel og den blev brugt som postkort.

Som souvenir fra byen købte jeg bogen “Lisboa por/by Urban Sketchers” – 120 tegninger af 45 urban sketchers. Jeg kendte bogen før vi tog afsted. Bogen var ret svær at finde, det eneste sted jeg fandt den var i butikken på Berardo Museet. Fantastisk bog og en meget bedre souvenir end noget man kan finde i en souvenir shop.

Super fed by/område. Nu er jeg tilbage i Danmark, temperaturen er 15-20 grader lavere og regnen står ned i stænger. Tror heller ikke dagens tegning i dag bliver akvarelfarver og uban sketching…

Gang i de daglige tegninger igen

daglig-6-2016-header

Så har jeg endelig fået gang i de daglige tegninger igen. Ikke noget tema eller en bestemt skitsebog, de seneste ugers tegninger har mildt sagt været en blandet landhandel med blæk og blyanter. Har lige fået en moleskine akvarel skitsebog, så det er vist også tid til at få gang i farverne 🙂

Her er lidt blande tegninger fra de sidste uger.