Sktchy30 tegninger i april

Mine daglige tegninger i April har alle sammen været en det af Sktchy’s #sktchy30 udfordring. Det har været rigtig spændende og endnu en måned med daglige portrættegninger har helt sikkert hjulpet mig videre. Alle tegningerne er lavet i en 19x19cm Seawhite of Brighton skitsebog. Papiret er lavet til alle mediums og jeg har brugt stort set det hele (incl. spraymaling). Jeg er også endelig kommet igang med at eksperimentere med blæk men en gang vand ovenpå.

One Week 100 People 2017 – Færdig !

Fordi jeg er rigtig langsom til at tegne – og fordi det lyder rigtigt sjovt – er jeg hoppet med på Marc Taro Holmes /Liz Steel #OneWeek100People2017 tegne udfordring. Ideen er simpel; tegn 100 mennesker på 5 dage. Det lyder mere eller mindre umuligt, men jeg prøver alligevel.

Dag 1:

Phew, så er de første 18 klar. Jeg havde en meget fin plan om hvordan jeg skulle tegne dem; af 3 omgang, meget løst / ubrudt linje, skygger former osv. Planen var at tegne dem på 4 minutter, men jeg har stadig problemer med at få dem under 10 minutter. Min hjerne bliver ved med at ville tegne kontur linjer. Hvis jeg ikke får farten lidt op så blir det svært at nå de 100.

Dag 2:

Jeg blev lidt hurtigere på de 3 sidestep ark hvor jeg kun brugte stiftblyant og en super fin Preppy fyldepen. Det skal der eksperimenteres mere med i morgen. Jeg er dog stadig meget langt fra mit mål på 4 minutter pr. person. Jeg er ret glad for den med de 3 hatte damer.

Dag 3:

59 tegnet. Over halvvejs! Det går bedre med under tegningerne i blyant, måske skal jeg bare lave tegningerne i blyant i morgen. Det bliver sværere at finde billeder på Sktchy – 100 er godt nok mange…

Dag 4:

81 tegnet. Pakken med Promarkers fra Letraset’s ophørsudsalg ankom i dag, så jeg glemte alt om kun at tegne med blyant. Lidt i panik, skal have fundet 16 Sktchy billeder til at tegne efter imorgen. Min kø er næsten tom, har kun 3 ud af de 19 klar…

Dag 5:

Jeg klarede det – fik tegnet 100 personer på 5 dage. Huset ligner en slagmark og både min in-box og vasketøjskurven er overfyldte, men det må vente til imorgen for nu har jeg vist fortjent den kolde øl der står i køleskabet. For at spare tid i dag undlod jeg skraveringer og farve på en del af tegningerne og fjernede heller ikke undertegningen i blyant. De sidste 3 tegninger er de samme som de 3 første for at se forandringen. Jeg er blevet lidt hurtigere og de er også blevet mere nøjagtige. Det gik dog helt galt på figuren i baggrunden fordi jeg blev stresset af at forsøge at slå stopuret. Hun endte med at have et ansigt som en smiley – prøvede at fixe det med en post-it 🙂

February Faces – 28 ansigter på 28 dage

Blev færdig med February Faces i går! Fik tegnet 28 ansigter i februar. Jeg har nu tegnet et ansigt dagligt siden midten af januar, før det tegnede jeg slet ikke mennesker. Jeg er virkelig overrasket over hvor meget jeg har lært på bare 7 uger.

Da jeg i mandags skulle tegning efter opstilling var jeg også blevet bedre/hurtigere til hele tiden at tjekke og korrigere mål. Det var noget af en ekstra bonus. Jeg have ikke forventet at tegne efter fotos i en måned også ville hjælpe når jeg tegner fra observation.

De daglige ansigter har taget længere og længere tid at tegne. Overvejer at hoppe med på Marc Taro Holmes /Liz Steel udfordring i marts om 100 mennesker på en uge (#OneWeek100People2017). Det kan godt være at 20 om dagen er for meget. Måske hvis jeg tegnede lidt mindre og direkte i blæk kunne det lade sig gøre – yndigt blir det nok næppe.

Sktchy app’en har været en kæmpe hjælp. Den har gjort det super let at finde nogen at tegne så jeg har kunnet bruge tiden på at tegne i stedet for at fare rundt på nettet. Hvis du leder efter fotos at tegne efter/inspiration – eller gerne vil have andre tegner dig – er app’en helt fantastisk. Den virker meget ala Instagram hvor nogle uploader billeder for at blive tegnet andre tegninger. Der er også en virkelig god stemning blandt brugerne. (sktchy: @Svend Soenderby)

Hvis du gerne vil lære/blive bedre til at tegne kan jeg virkelig anbefale at lave en eller anden 30-tegninger-på-en-måned udfordring. Om det er InkTober, MarchofRobots, FebruaryFaces, OneWeek100People, 356drawings, dinovember eller en du selv finder på er lige meget. Jake Parker, som startede InkTober, taler om “drawing challenges” her (den er meget lang, så tegn imens hvis du lytter til den). Jeg er overbevist om at den eneste måde at lære at tegne på er at tegne en hulens masse. Så stop med at surfe og start med at tegne 😉

Jeg fortsætter mine daglige tegninger og regner med at lave 2-3 Sktchy tegninger om ugen.

Tegninger fra Januar:

De 28 February Faces:

Daglige tegninger – nu med ansigter!

Har stadig gang i mine daglige tegninger og det lykkedes at lave en tegning hver dag i januar. Jeg har endelig samlet mod nok til at begynde at tegne ansigter. Varmede op med et par tegneserie ansigter og begyndte så at tegne efter fotos. Bortset fra den første tegning og 4 tegnet efter nogle Andy Warhol polaroids er de alle tegnet efter fotos fra Sktchy app’en. Hvis du leder efter fotos at tegne efter/inspiration – eller gerne vil have andre tegner dig – er app’en helt fantastisk. Den virker meget ala Instagram; nogle uploader billeder for at blive tegnet, andre tegninger – eller begge. Der er link mellem referencefoto og tegning, swipe til højre for at se billedet der er tegnet efter. (sktchy: @Svend Soenderby)

Jeg gav også mig selv en udfordring; tegn et ansigt hver dag i februar. Jeg fandt endda på det geniale navn/tag #FebruaryFaces, kun for finde ud af at jeg lang fra var den første til at få den geniale ide. Jo flere jo bedre 🙂 Nu har jeg allerede hver dag i ca. en måned tegnet et ansigt og det har virkelig hjulpet. Forhåbentlig har jeg 28 tegninger af ansigter at vise frem efter februar.

InkTober 2016 – Færdig

inktober2016-header-w3

InkTober er færdig for i år, 31 tegninger på 31 dage. Faktisk har jeg nok tegnet over 100 tegninger, for der har været godt gang i blyant og viskelæder inden jeg kom igang med blæk og tusch, så de fleste tegningen er reelt blevet tegnet flere gange.
Måske burde jeg hænge mit viskelæder op i et at de træer ungerne hænger deres sutter i, når de siger farvel til sutten. Hvis jeg begyndte at tegne direkte i blæk, burde jeg kunne nå at lave 3 gange så mange tegninger på den samme tid. Flere tegneinger = mere fart på projektet med at lære at tegne, men jeg vil næppe være særligt tilfreds med resultatet i begyndelsen.

Her er alle tegningerne for InkTober 2016: