Tegn Professor Adelart dag

Tegn Professoren Svend

Det følgende gir nok kun mening for dem der kendte Bruno.

Oliver og mig har besluttet at Bruno’s fødselsdag den 10. maj skal være vores officielle “Tegn Professor Adelart dag” så vi ikke glemmer at tegne ham. Det kunne selvfølgelig være endnu sjovere hvis der var flere der var med på ideen, så vi har delt den med mange af Bruno’s venner. Vi håber der er flere der har hygget sig med at tegne i dag.
Læs videre “Tegn Professor Adelart dag”

Min første ferie skitsebog

Det har altid irriteret mig at jeg ikke kunne tegne. Jeg har aldrig lært at det. Faktisk troede tidligere at tegne var noget magisk man enten kunne eller ikke kunne, og det er jo noget vrøvl. Som med alle andre ting er det noget man skal lære og ikke mindst øve sig i. Øve sig rigtig meget.

Min søn er vild med at tegne. Det inspirerede mig til at stille og roligt begynde at tegne sammen med ham, og i foråret tog jeg for første gang en skitseblok med mig for at tegne det jeg så. Det var ikke kønt, men det var en begyndelse.

Så da sommerferien nærmede sig købte jeg en ny skitsebog og besluttede mig for at tegne en tegning hver dag i ferien. Og det lykkedes. Det fede er at vi bagefter faktisk har kikket mere i skitsebogen end på de billeder vi tog på ferien.

Der er lang vej endnu til de tegninger jeg gerne vil kunne tegne, men det går da fremad. Så der ska’ bare tegnes mange flere tegninger (og måske hentes lidt hjælp hos nogen der faktisk kan tegne).