Picasso fan art

form-sep16-header
Jeg villle øve at tegne form og da jeg er meget begejstret for nogle af Picasso’s blæk tegninger fra hans 1928 skitsebøger (Carnet Paris og Carnet Dinard) besluttede jeg at lave nogle tegninger inspireret af dem. En slags Picasso fan art om man vil.

Jeg ville gerne have det ikke tog for lang tid, så jeg lavede lidt begrænsninger for mig selv; en hurtig undertegning og så ellers kun en Lamy Safari Extra Fin. Ingen baggrunde eller lignende, kun en lille skygge for at sætte figurerne på jorden. A6 format i form af et A2 ark foldet til en harmonika skitsebog. Jeg har før brugt disse små skitsebøger til 15-tegninger-på-en-dag, men denne gang tog det mig så lige 14 dage at få lavet de 15 tegninger…

Hvis du gerne vil se Picasso’s 2 skitsebøger, kan jeg kraftigt anbefale bogen “Pablo Picasso on the Path to Sculpture”, hvor begge bøger er i. Den er lidt svær at finde (og derfor ret dyr) men de har et eksemplar på Hellerup bibliotek. Det danske bibliotekssystem er genialt, du kan bare bestille den på bibliotek.dk og hente den på dit lokale bibliotek !

På Marc Taro Holmes website kan du finde en pdf med “How to make an accordion sketchbook” hvis du selv vil lave en.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *