iBallon – Mishandling af en iPhone

Så nåede jeg 20 modeller i mit lille ”30 modeller på 30 dage” projekt. Fredagens model var en iPhone lavet så den kan deformeres uden at uden at det går ud over overfladen. Mit fredags projekt blev et par tests hvor jeg vred og bøjede modellen, og det endte med iBallon billedet da jeg kom til at lege med simulationen i C4d.

De 20 modeller kan alle ses her: Sønderby 3d gallery

30 modeller på 30 dage

Tegnere varmer tit op med tegne øvelser og hvis det virker for dem hvorfor så ikke prøve det i 3d.

Ideen er at prøve at starte dagen med en model hver dag i 30 (hver)dage. De første 10 dage er gået rigtigt fint, og jeg har lært en masse ved bevist at bruge funktioner/teknikker jeg normalt ikke bruger så meget. Men det har også taget lidt længere tid end planlagt, så de næste par uger skal der nok gang i lidt mere regulær speed modeling.

Modellerne kan ses her i en højere opløsning end på denne side: Sønderby 3d gallery

Drømmebil og hoppebolde

Det er efterhånden et godt stykke tid siden jeg har fået lagt nogle fredags eksperimenter op. Ikke fordi jeg ikke har eksperimenteret, men fordi resultaterne ikke er særligt interessante at vise frem. Har lavet en masse tests med at tracke og stabilisere video filmet håndholdt og cyklende. Så hvis du på Vestegnen har set en cyklist på en sort mountainbike i meget tvivlsomme manøvrer med den ene hånd på styret og et lille videokamera på en ModoSteady i den anden, så var det sansynligvis mig.

Dette fredags eksperiment er et stabilisere håndholdt skud hvor jeg har udskiftet en parkeret bil. Boldene er der mest for at teste skygger og refleksioner (og de opdaterede dynamics funktioner i c4d r12).

Kamera tracking lavet i SynthEyes, 3d i Cinema 4d R12.

Hajer på havnen i Sæby

Et motion tracking eksperimet for at teste workflowet fra at filme i 1080p, stabilisere og tracke i SynthEyes og eksport til Cinema 4d i 720p for at pifte det op med et par 3d elementer.

Klippet er fra Sæby havn, filmet uden den fjerneste ide om hvad jeg ville tilføje i 3d. Normalt når jeg laver tests af denne slags er det bare med et par kasser og kugler og så ryger filen i papirkurven når jeg har fået styr på det jeg gerne vil teste. Denne gang brugte jeg lejlighed til at lege lidt med pixel effekten på kutteren, men også andre detaljer som eksempelvis at tracke lyttepælen der gå foran de elementer der er sat på vægen.

En særlig tak til Robert Leger (www.robertleger.net) for hans Voxel-Effect script som er brugt til kutteren.