InkTober 2017 – Nu også med vand

Jeg har længe gerne ville eksperimentere med ink washes, så jeg valgte at tilføje vand til dette års InkTober (hvad kalder man det egentligt på dansk? Lasur? Næppe “blækvask” som google foreslår…). Jeg havde massere af planer, om hvordan jeg ville forberede dette års InkTober, men det eneste jeg fik gjort var at købe noget akvarel papir. Nød planen var noget i denne retning;

1. Vælg et Sktchy billede aftenen før.
2. Start med en continuous line tegning med fyldepen som opvarmning.
3. Lav et ink wash portræt.
4. Hvis jeg har en bedre ide, drop punkt 1-3.

Jeg ville også gerne være hurtigere og have et setup jeg kunne have med mig. Min ide var at lave en hurtig undertegning i bly, 2 lyse lag af india ink fortyndet med vand og et 3. lidt mørkere lag. Detaljer med fyldepen til sidst.

Så det gjorde jeg… i 5 dage…

Antallet af lag blev større for hver dag der gik og tegningerne tog længere og længere tid. For at spare tid droppede jeg opvarmnings tegningen og begyndt kun at tegne halve ansigter, nu med fortyndet fyldepens blæk for at få lidt farver.

Jeg ville virkelig gerne prøve at undgå kontur stregerne og efter 9 dage gik det op for mig at den eneste måde jeg kunne slippe af med dem, var hvis jeg helt droppede fyldepennen. Kort efter begyndte jeg også at bruge fortyndet Liquitex og Schmincke acrylic ink i stedet for fyldepensblæk – det gav mere kontrol i detaljerne og tørre også vandfast op ligesom india ink. Blev en lidt dyr måned, jeg blev ved med at købe nye farver at eksperimentere med.


Alle tegningerne er blevet lavet med kun én pensel; en dagger rejse pensel med en blanding a mårhår og nylon fra Rosemary & Co.. Jeg fik den for et godt stykke tid siden, efter at have læste om flere urban sketchers der brugte den som én-pensel-der-kan-det-hele når man ikke vil have for meget udstyr med. Det er min første “rigtige” pensel og den er fantastisk, slut med de aller billigste pensler til mig – ikke at penslen var specielt dyr. Jeg skal have en mere til akvarel farver!

De hvide highlights i øjnene var et eventyr i sig selv. Selv om tegningerne var helt tørre blev farverne suget ind i det hvide. Lamy’s dark lilac blæk kan uden problemer bløde igennem 6 lag fra en Molotow acrylic marker. Jeg prøvede alle de hvide penne jeg kunne fat på, dækkende akryl inks, china marker, billig gouache osv. osv. I begyndelse fixede jeg det i photoshop, men endelig fandt jeg en løsning; næsten ufortyndet gouache af god kvalitet – meget mørk vandopløselig blæk ala Lamy’s skal måske have 2 lag, men det er den bedste løsning jeg har fundet.

Hvis du gerne vil vide hvilken blæk jeg har brugt til de enkelte tegninger, står det i kommentarerne på Instagram og Sktchy. Papiret er 300g/m2 Canson Montval Aquarell og det fungere virkeligt godt.

Tidsmæssigt var denne InkTober en katastrofe. Jeg brugte alt for meget tid på det, især på undertegningerne – og den del var ikke særlig sjov. Når det så er sagt så nød jeg virkeligt at bruge penslen og udforske ink washes. Jeg har virkelig lært meget om både at bruge en pensel og matche tonen i det jeg tegner. Jeg har også fået en ny bedste ven, min rejse dagger pensel og en hulens masse nye farver.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *