Klar til InkTober

Ready for InkTober

Har desværre ikke fået tegnet så meget hen over sommeren. Har lavet 1-2 blyants “urban sketching” tegninger om ugen og nogle gange en blæk tegning om aftenen. Fandt en fin croquis dukke på et loppemarked, og den er faktisk rigtig god at øve sig i at tegne efter. Blyantstegninger på hvidt papir er hulens svære at få scannet pænt, men her er nogle af blæk tegningerne.

Med InkTober godt på vej er det jo den perfekte undskyldning for at komme tilbage i vanen med en daglig tegning. InkTober handler meget kort fortalt om at lave en daglig blæk/tusch tegning hver dag i oktober. Se mere på inktober.com

Har købt et Moleskine cahier journal hæfte og dekoreret forsiden, så jeg er klar!!

75 tegninger på 75 dage

Det lykkedes at lave 75 tegninger på 75 dage for at øve mig i skraveringer. Har længe gerne ville prøve en Moleskine og da jeg fandt en fin rød en på tilbud til kr. 49,- var det jo oplagt at bruge den til skraveringerne. Egentlig var planen kun at lave 30, men da de var nået var der stadig rig grund til at øve sig. Burde nok lave 500 mere, men nu skal der også tegnes lidt med bly og farver et stykke tid.

De fleste tegninger er lavet med Uni Pin fine linerer i forskellige størrelser, enkelte også med fyldepen og/eller Pentels Pocket Brush. Men faktisk er det jeg har brugt mest viskelæder… Jeg starter altid med at tegne op i blyant – og på de “stramme” tegninger er den tegnet, visket delvis ud og tegnet igen og igen, så tegningen reelt er tegnet 3-5 (og nogle gange endnu flere) gange inden den tegnes op med sort.

De fleste er tegnet efter det der var foran mig og en del efter billeder. Et par gange blev jeg så frustreret over det ikke gik så godt med at tegne især små ting, at jeg endte med at fotografere dem og tegne efter billedet (f.eks skoen).

Tror jeg skal starte på en ny Moleskine hvor der kun må tegnes direkte i blæk, så jeg kan få øvet mig i at tegne hurtigere og mere precist fra starten af. Burde kunne nå at lave 3-4 gange så mange tegninger på den samme tid hvis jeg ikke tegnede dem adskillige gang i bly først. Tror det hjælper mere at tegne flere tegninger end at finpudse den samme tegning i det uendelige. Der skal heller ikke tegnes mere efter billeder hvis det kan undgåes, men f.eks. hvaler er ret svære at tegne “live”.

Det er stadig meget langt til de tegninger jeg gerne vil kunne tegne, men heldigvis er processen jo ret sjov, så der skal bare tegnes videre.

Bogpresse selfie

Jeg fandt en fatastisk gammel bogpresse som er helt perfekt til linoleumstryk. Den skulle testes med det samme, så jeg skar den en selfie. Hvor er den fed at arbejde med, det går ca. 5 gange så hurtigt som at bruge en ske til at presse trykkene med – og så er det ret god fornemmelse at arbejde med et stykke værktøj der er over 100 år gammelt og stadig fungere perfekt. Når der en dag bliver tid skal sølv malingen af og den skal males sort, så er den klar til endnu 100 års aktiv tjeneste i stil.

Book press & print

Book press print

Da jeg søgte på nettet for at finde ud af hvor og hvornår bogpressen var lavet, fandt jeg en der havde været solgt på ebay i perfekt stand med original maling og til en mindre formue. Imponerende hvor meget nogen har ville betale for den som en som pyntegenstand. Min mangler en kugle og trænger til en ny gang maling, men jeg ville ikke bytte med den perfekte udgave. Min skal bruges, ikke stå til pynt. Og til kr. 200 og 1,5 times kørsel må det siges at være en noget mere fair pris.

Min første ferie skitsebog

Det har altid irriteret mig at jeg ikke kunne tegne. Jeg har aldrig lært at det. Faktisk troede tidligere at tegne var noget magisk man enten kunne eller ikke kunne, og det er jo noget vrøvl. Som med alle andre ting er det noget man skal lære og ikke mindst øve sig i. Øve sig rigtig meget.

Min søn er vild med at tegne. Det inspirerede mig til at stille og roligt begynde at tegne sammen med ham, og i foråret tog jeg for første gang en skitseblok med mig for at tegne det jeg så. Det var ikke kønt, men det var en begyndelse.

Så da sommerferien nærmede sig købte jeg en ny skitsebog og besluttede mig for at tegne en tegning hver dag i ferien. Og det lykkedes. Det fede er at vi bagefter faktisk har kikket mere i skitsebogen end på de billeder vi tog på ferien.

Der er lang vej endnu til de tegninger jeg gerne vil kunne tegne, men det går da fremad. Så der ska’ bare tegnes mange flere tegninger (og måske hentes lidt hjælp hos nogen der faktisk kan tegne).

Going old school; Linoleumstryk

Jeg trængte til at prøve noget nyt og havde lige set et par fede linoleumstryk så hvorfor ikke prøve det.

Jeg har aldrig prøvet det før. Kan huske at jeg engang i skolen fik udlevet en linoleums plade af en entusiatisk lærer, men jeg tror aldrig jeg fik lavet et eneste snit i den. Brugte en aften på et par tutorials og youtube eksempler og så ellers en tur i Aart de Vos i Aarhus efter linoleum, knive og tryksværte (af en eller mærkelig grund er der vist ingen der sælger linoleum i København?!?). Mange af de eksempler jeg har fundet online hvor der var brugt vandbaseret tryksværte har efter min mening meget dårlig dækning (læs: ligner kartoffel tryk) så jeg valgte den oliebaseret trykfarve Caligo Safe Wash.

Motivet er min søn og jeg havde oprindeligt en ide om at lave den som stencil og bruge spray maling, men tror faktisk det her var en bedre ide.

Er godt tilfreds med resultatet for et første forsøg. Lavede 20 print og kasserede de 10 af dem. Trykfarven var let at arbejde med og rengøringen, som jeg ellers havde frygtet, tog kun et par minutter; Smør det hele ind i et tykt lag sæbe, under vandhanen, tør det af og færdig! Jeg var blevet advaret om at tørretiden var lang men 3-4 dage havde jeg godt nok ikke forventet… De nåede lige at tørre den 23. om aftenen, så et par af dem røg i rammer og under juletræet.

Det var skægt. Skal helt sikkert prøves igen.

lino wip 1

lino wip 2

Oliver framed

Update: Nu sælger Tutein & Koch linoleum i København