Panoramaer med en 8mm Peleng linse

Tilbage i 2005 købte jeg en 8mm Peleng linse for at lave 360 panoramaer jeg kunne bruge til reflekser i mit 3d arbejde. Jeg fik det aldrig rigtig til at fungere og linsen er siden blevet brugt er par gange om året til lidt skæg og ballede. Men sidste sommer faldt jeg over et par rigtig flotte panorama billeder og blev mildt sagt noget overrasket da det gik op for mig at de var lavet med en 8mm Peleng linse – og endda var skudt håndholdt…

Så nu skulle min gode gamle russiske linse have en chance igen. Og det virker! Faktisk endnu bedre end jeg nogenside havde turde håbe på. Det to eksempler her på siden er skudt håndhold og det eneste hjælpemiddel var en elastik, et stykke snor og en mønt med hul i. Der er kun taget 6 billeder; 4 rundet + op og ned. Det kan let gøres på under 2 minutter og så hjem til opensource programmet “Hugin” for at få det hele bikset sammen.

Faktisk har det givet mig så meget blod på tanden at jeg har købt et panoramahoved for at lave panoramaer i HDRI. Jeg har også lavet et 246 megapixel billede af et 170m langt vægmaleri ved hjælp af panorama softwaren – mere om det senere når jeg finder en måde at vise et billede i de extreme proportioner.

This content requires HTML5/CSS3, WebGL, or Adobe Flash Player Version 9 or higher.

 

This content requires HTML5/CSS3, WebGL, or Adobe Flash Player Version 9 or higher.

 

Billederne her er kun 8-900k, men de kan ses i højere opløsning på 360cities:
360cities.net – between-containers
360cities – Egedal station